Kan man spise sig til et længere liv ved at spise mindre?

Faktaboks

Kalorierestriktion

Det største forsøg i mennesker er CALERIE 2. 218 raske voksne på 21-50 år uden svær overvægt (BMI 22-27,9) blev ved lodtrækning sat til enten at spise 25 % færre kalorier eller fortsætte som før, i to år. Deltagerne nåede i praksis ned på omkring 12 % færre kalorier og tabte cirka 10 % af kropsvægten. Kolesterol, blodtryk, en inflammationsmarkør og insulinfølsomheden blev bedre end i kontrolgruppen (Kraus m.fl. 2019, Lancet Diabetes & Endocrinology). Forsøget målte ikke levetid, og forfatterne peger selv på, at de ikke målte ændringer i åreforkalkning.

I aber er resultaterne blandede. To store forsøg med rhesusaber, der løb i årtier, fandt forskellige ting: det ene fandt længere overlevelse, det andet ikke. En fælles analyse af de to konkluderede, at kalorierestriktion forbedrede abernes helbred og overlevelse, men kun det ene af de to forsøg fandt længere overlevelse (Mattison m.fl. 2017, Nature Communications).

Periodisk faste og tidsbegrænset spisning

To lodtrækningsforsøg har sammenlignet tidsbegrænset spisning med at spise over hele dagen:

• TREAT (USA, 116 voksne med overvægt, 12 uger): at spise mellem kl. 12 og 20 gav ikke mere vægttab end tre faste måltider om dagen. Forskellen var 0,26 kg og ikke statistisk sikker (Lowe m.fl. 2020, JAMA Internal Medicine).
• TREATY (Kina, 139 voksne med svær overvægt, 12 måneder): begge grupper spiste færre kalorier, og den ene gruppe spiste kun mellem kl. 8 og 16. Tidsbegrænsningen gav ikke mere vægttab eller bedre stofskifte end kalorierestriktion alene (Liu m.fl. 2022, NEJM).

En gennemgang af 11 meta-analyser med i alt 130 lodtrækningsforsøg fandt, at periodisk faste kan give vægttab og bedre blodtal, men kun ét af fundene byggede på evidens af høj kvalitet. Forfatterne skriver, at der mangler langvarige forsøg med hjertesygdom og dødelighed som mål (Patikorn m.fl. 2021, JAMA Network Open).

Kort sagt: faste kan være en måde at spise mindre på, hvis det passer ind i ens hverdag. Der er ingen evidens for, at det i sig selv forlænger livet.

Piller mod aldring

• Metformin er et gammelt og billigt diabetesmiddel. I observationsstudier havde personer med diabetes, der fik metformin, lidt lavere dødelighed end personer uden diabetes (hazard ratio 0,93); forfatterne advarer om, at forskelle mellem grupperne kan skævvride resultatet (Campbell m.fl. 2017, Ageing Research Reviews). Det er et observationsfund i personer med diabetes. Et stort forsøg med ældre uden diabetes, TAME, er planlagt, men ifølge den amerikanske forskningsfond AFAR samles der stadig penge ind til at starte det (AFAR). (AFAR's side læst 28. oktober 2026)
• Rapamycin forlænger livet i flere dyrearter. Det hidtil længste lodtrækningsforsøg med rapamycin hos raske mennesker på 50-85 år (PEARL, 48 uger, 114 gennemførte) fandt, at lave doser var relativt sikre, men det primære mål, mavefedt, ændrede sig ikke. Forfatterne kalder selv studiet lille og siger, at fundene skal gentages (Moel m.fl. 2025, Aging). Forsøget målte ikke levetid.
• NAD+-forstadier (NR og NMN) hæver mængden af NAD+ i blodet. En meta-analyse af 8 lodtrækningsforsøg med NMN (342 deltagere, op til 12 uger) fandt ingen effekt på blodsukker eller kolesterol (Chen m.fl. 2024, Current Diabetes Reports). En gennemgang af 25 forsøg med NR konkluderede, at det har vist "få klinisk relevante effekter" (Damgaard & Treebak 2023, Science Advances).
• Resveratrol fra bl.a. rødvin er undersøgt i omkring 194 studier med i alt ca. 6.100 deltagere. Forfatterne finder, at resveratrol fortløbende sænker inflammationsmarkører og forbedrer dele af stofskiftet, men mange forsøg er meget små, og de efterlyser større forsøg (Brown m.fl. 2024, International Journal of Molecular Sciences).

Ingen af disse stoffer har i forsøg med mennesker vist, at de forlænger livet. Det betyder ikke, at de aldrig kan, men det er ikke dokumenteret i dag.